Gravidmassage
Den gravide krop kan føles tung, øm og anspændt og der kan være mange tanker og bekymringer i forbindelse med graviditeten, som kan give en følelse af stress i krop og sind. Massage hjælper dig til at koble af både fysisk og psykisk, så du kan opleve øget velvære i din graviditet.
Gravidmassage er en blid og nænsom helkrops oliemassage, som består af en blanding af dybe tryk og blide strøg, som er med til at afstresse og grounde din krop mest muligt og som tager hensyn til den gravide krops behov. Massagen kan lindre spændinger i kroppen og booste oxytocin hormonet, også kaldet kroppens naturlige kærlighedshormon, som giver en følelse af velvære og ro. Oxytocin virker desuden fødselsmodnende, så er du tæt på din termin, vil en massage kunne være med til at modne din krop til fødslen - særligt i kombination med modnende akupunktur, som du med fordel kan bestille tid til i samme uge som massagen.
Massagen virker stresslindrende på den gravide krop og nogle gravide oplever massagen som en stund med helt særlig føling og nærvær med barnet i maven. Vi anvender æteriske dufte i rummet, som er med til at forstærke følelsen af velvære. Og vores briks er udstyret med den skønneste varmepude, som hjælper dine muskler til at blive helt afspændt og kroppen blød som smør. Og så anvender vi en særlig briks med plads til maven, så du kan ligge på maven, selv om du er langt henne i din graviditet.
Vi tilbyder både 60 og 90 minutters gravidmassage. Når du bestiller en massage på 90 minutter, er der foruden længere massagetid også afsat god tid til, at du kan lande i rummet, inden selve massagen begynder og tale med behandleren om det, som fylder hos dig kropsligt såvel som mentalt. Her er der fuldt fokus på, at du kan henfalde i fuldkommen ro og connecte til din egen krop og din baby i maven. Massagen tilpasses altid efter dine ønsker, hvor langt du er i din graviditet og om der er nogle særlige områder, du ønsker fokus på.
Du kan have gavn af gravidmassage i alle stadier af graviditeten, fra den spæde begyndelse og helt frem til du går i fødsel.
Gravidmassage tilbydes både i eget hjem og i klinikken.
Pris: 750 kr. af 60 minutters varighed i klinik
Pris: 1.050 kr. af 90 minutters varighed i klinik
Pris: 1.250 kr. af 60 minutters varighed i eget hjem (Storkøbenhavn). Weekendtillæg på 500 kr.