Privat ammeforberedelse

Den første tid efter fødslen er en stor omvæltning for den nybagte mor. Amningen skal etableres. Kroppen skal hele. Et nyt liv skal finde sin form for familien. Gennem evidensbaseret og omsorgsfuld forberedelse hjælper vi dig til at gå den første tid efter fødslen i møde med styrke, ro og al den viden du har brug for, for at sikre de optimale rammer om ammeetableringen.

Størstedelen af alle kommende mødre har et stort ønske om at amme deres barn, men mange ved ikke, hvor udfordrende ammeetablering kan være. Det resulterer alt for ofte i store vanskeligheder med amningen og mange mødre ender med, mod deres vilje, at måtte opgive amningen i løbet af de første dage, uger eller måneder. Vi mener, at alle mødre, som ønsker at amme deres børn, fortjener hjælp, vejledning og støtte, så der kan skabes de bedst mulige forudsætninger for et succesfuld ammeforløb. Amning kræver tid, tålmodighed og dedikation, men mest af alt kræver det forberedelse og øvelse. Med de rette værktøjer er det muligt for langt de fleste, som ønsker at amme, at få deres ønske opfyldt. 

Foruden at lære hvordan du skaber de bedste forudsætninger for et vellykket og smertefrit ammeforløb, vil du blive klædt grundigt på til hvad du som nybagt mor kan forvente af den første tid efter fødslen hvad angår krop og hormoner, så du kan lande blødt i moderskabet.

Til privat ammeforberedelse tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker, behov og tanker. Vi har mulighed for at tilpasse og skræddersy undervisningen lige præcis efter dine behov og vi kan fx gennemgå et tidligere svært ammeforløb, så vi kan afdække, hvordan du bedst muligt lykkes med amningen næste gang.

Til privat ammeforberedelse vil du fx blive indført i emner som:

  • Den første amning

  • Når mælken løber til

  • Barnets sutteteknik

  • Hud mod hud

  • Forskellige ammestillinger

  • Over -og underproduktion af mælk

  • Vægttab og vægtøgning hos barnet

  • Spædbarnets trivselstegn

  • Partners rolle i ammeetableringen

  • Hormoner efter fødslen

  • Kroppen efter fødslen

Privat ammeundervisning finder enten sted i dit eget hjem (Storkøbenhavn) eller i vores klinik. Din partner er selvfølgelig mere end velkommen til at deltage i undervisningen, da han/hun kan være en stor hjælp ifm. ammeopstarten.

Pris: Privatundervisning af 2 timers varighed i klinik 1500 kr.

Pris: Privatundervisning af 2 timers varighed i eget hjem 2000 kr. (Storkøbenhavn)