Undervisning i ammeopstart og babytrivsel

På dette online kursus vil du få alle vores bedste tips til, hvordan du sikrer de bedste betingelser for en god og smertefri ammeopstart. Foruden at blive klædt grundigt på til ammeetablering, vil du få viden om babytrivsel og tips til den første tid med din baby. Sasha og Eline som underviser, har mange års erfaring i at hjælpe babyer og deres familier til en god start. Vores formål med undervisningen er, at klæde dig godt på til tiden lige efter fødslen, så du kan gå den helt særlige tid i møde med en følelse af ro og tryghed.

Størstedelen af alle kommende mødre har et stort ønske om at amme deres barn, men mange ved ikke, hvor udfordrende ammeetablering kan være. Det resulterer alt for ofte i store vanskeligheder med amningen og mange mødre ender med, mod deres vilje, at måtte opgive amningen i løbet af de første dage, uger eller måneder. Vi mener, at alle mødre, som ønsker at amme deres børn, fortjener hjælp, vejledning og støtte, så der kan skabes de bedst mulige forudsætninger for et succesfuld ammeforløb. Amning kræver tid, tålmodighed og dedikation, men mest af alt kræver det forberedelse og øvelse. Med de rette værktøjer er det muligt for langt de fleste, som ønsker at amme, at få deres ønske opfyldt. 

Sasha som er jordemoder og ammevejleder, vil dele ud af sin store viden og erfaring omkring ammeetablering. Hun vil bl.a. undervise i emner som:

  • Den første amning

  • Når mælken løber til

  • Barnets sutteteknik

  • Hud mod hud

  • Forskellige ammestillinger

  • Over -og underproduktion af mælk

  • Vægttab og vægtøgning hos barnet

  • Spædbarnets trivselstegn

  • Partnerens rolle i ammeetableringen

Eline som er psykomotorisk terapeut og babybehandler, har solid erfaring med at hjælpe både forældre og babyer til mere trivsel og velvære. Hun vil på kurset dele ud af sine bedste råd og tricks til den første tid med det lille barn og vil bl.a. komme ind på emner som:

  • Den tidlige babypleje

  • Bærestillinger

  • Mavetid for baby

  • Barnets tarmsystem

  • Hjemmebehandling med zoneterapi

Undervisningen varer 2 timer og der vil være afsat tid til spørgsmål undervejs. Har du en partner, er h*n også meget velkommen til at deltage.

Når du deltager i vores online ammeforberedelse, modtager du efterfølgende vores e-guide med alt hvad du skal vide om ammeetablering - så har du et opslagsværk ved hånden, når amningen skal etableres. Du får desuden mulighed for at blive medlem af en lukket FB gruppe, hvor vi deler videoer med ammestillinger mm.

Alle deltagere får adgang til en optagelse af undervisningen efterfølgende. Og kan du ikke være med på selve dagen, har du selvfølgelig også mulighed for blot at få tilsendt optagelsen.

Link til Zoom tilsendes på dagen for afholdelse af kurset. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke har modtaget linket en time inden opstart.

Kommende datoer:
- Ingen planlagte datoer p.t.

Pris: 279 DKK inkl. ammekompendie og adgang til lukket FB gruppe